Bekæmpelse af klannere
En af årsagerne til at man oplever angreb af klanner kan være, at der er et dødt dyr i nærheden. Det kan være et dødt dyr på loftet, en død mus under gulvet eller en død fugl i haven. Klannere lever nemlig af døde dyr og affald.
Naturens skraldemænd, kunne man velsagtens kalde dem, om end de ikke er lige så velkomne, som vores almindelige skraldemænd. For de kan faktisk være til stor gene.
Selvom der er flere ting du selv kan gøre for enten at forebygge eller bekæmpe et klanner-angreb, kan det ofte betale sig at få professionel hjælp. Få hjælp af Den Røde Myre til bekæmpelse af klannere og vær helt sikker på, at det bliver gjort effektivt og en gang for alle.
- Vi yder hurtig og professionel hjælp til at få bugt med klanner
- Vi bruger miljøvenlige og godkendte midler til at komme ud i alle revner og sprækker
- Vi sørger for grundig opfølgning og gentager behandlingen, hvis det er nødvendigt
Forskellige slags klannere
Der findes forskellige slags klannere. I Danmark har vi primært problemer med disse 4 slags:
Pelsklanner og tæppebiller, der angriber tekstiler.
Flæskeklanner og Husklanner, der angriber fødevarer.
Hvis der er problemer med klannere i en lejlighed
Er der fundet klanner i en lejlighed, så er det ikke nok at kun selve lejligheden behandles. I disse tilfælde er det oftest nødvendigt at foretage en behandling og bekæmpelse af klanner i hele lejlighedskomplekset. Dette for at sikre at komme problemet med klannere helt til livs.
Hvad kan du selv gøre?
Du kan fjerne klannere ved at støvsuge dem, når du ser dem. Hvis dine madvarer er udsat for et klanner-angreb, skal du kassere madvarerne med det samme. Men inden du gør det, er det en god ide at lægge madvarerne enten i fryseren 3-4 døgn eller i ovnen på 55-60 grader i 1-2 timer. Så sikrer du dig, at æg og larver af klannere også
destrueres, inden de inficerede madvarer kommer i skraldespanden.
Oplever du klanner i tøj eller andet tekstil, så kan du også her lægge det i fryseren i 3-4 døgn. Du kan også foretage en varmebehandling af tøjet (fx i vask) på 60 grader i 1-2 timer for at afhjælpe problemet.
Du kan også forebygge problemet ved altid at opbevare dine tørre madvarer i tætte beholdere af plastik, glas eller metal.
Derudover kan du undersøge kilden til problemet – det vil sige, om der eventuelt er en død mus eller andet ådsel på loftet, som du kan fjerne og dermed undgå at tiltrække flere klannere eller lign.
FÅ HJÆLP MOD KLANNERE I HUSET
Få hjælp til bekæmpelse af klannere og vær helt sikker på, at det bliver gjort effektivt og en gang for alle