Miljø

Skadedyrs­bekæmpelse og miljøet

Vi har alle sammen et ansvar, og alle bør gøre hvad vi kan for at passe på miljøet. Hos Den Røde Myre har vi meget stort fokus på at handle så miljømæssigt korrekt som muligt.

Det er almen viden, at landbruget står for det største forbrug af sprøjtemidler.
Men det er også en kendsgerning, at man kan finde spor af f.eks. rottegift i rovdyr, der lever af gnavere. Derfor går Den Røde Myre ind for giftfri rottebekæmpelse.

Og dette er bevis nok for, hvor vigtigt det er at vi alle – for vores drikkevand og for miljøets skyld – bruger så lidt gift og så få sprøjtemidler som overhovedet muligt.

Så meget vigtigere er det derfor også, at man altid, når der konstateres skadedyr, kontakter en autoriseret og certificeret skadedyrsbekæmper, som er oplært i brugen af pesticider/sprøjtemidler og gift. Kun på den måde bliver brugen af disse midler så korrekt og minimeret som muligt.

Giftfri bekæmpelse

Hos Den Røde myre lægger vi stor vægt på at bruge giftfri skadedyrsbekæmpelse, når vi kan nøjes med dette. Men selvfølgelig leverer vi altid den mest effektive behandling, og afvejer forholdene i hvert enkelt tilfælde.

Vi skal respektere at mange dyr og insekter er nyttedyr og at vi har brug for dem i mange forskellige formål. Derfor er det vigtigt at bruge de rigtige midler i forhold til de forskellige problemer – og selvfølgelig i det rigtige omfang og korrekt mængde.

Vi har både erfaring og viden, når det drejer sig om de forskellige giftfrie bekæmpelser, der er effektive i forhold til bestemte typer af skadedyr.

Ved bekæmpelse af rotter og mus anvender vi i størst mulige omfang intelligente fælder, som selvfølgelig er en giftfri metode, men som også giver mulighed for at overvåge fælderne 24/7, så bekæmpelsen kan blive så kortvarig og effektiv som mulig.